Byggeleder til broer og konstruktioner
Hvad hvis du kunne arbejde et sted fuld af muligheder?
Vi søger en erfaren byggeleder inden for broer og konstruktioner til vores kontor i Høje-Taastrup. I denne rolle får du mulighed for at få ansvaret for udførelsen på vegne af vores bygherrer på store anlægsprojekter med fokus på broer og konstruktioner. Hos WSP bliver du en del af en af verdens førende rådgivningsvirksomheder – et sted, hvor vi arbejder for at fremtidssikre vores byer, natur og miljø.
Du bliver også en del af vores innovationsprogram Future Ready, der hjælper os med at designe til fremtiden og integrere tendenser inden for klima, samfund, teknologi og ressourcer i vores projekter. Her får du adgang til internationale ekspertmiljøer og stærke faglige netværk – og du vil opleve et samarbejde på tværs af både kompetencer og geografier, fordi vi ved, at vi når længst sammen.
Dit team
Du bliver en del af vores afdeling Bane, Broer og Geoteknik, hvor du får 25 engagerede og hjælpsomme kollegaer omkring dig. I vores afdeling lægger vi vægt på både faglig sparring, humor og et stærkt fællesskab. Sammen arbejder vi med projekter i alle faser inden for jernbane, broer, underjordiske konstruktioner, geoteknik og meget andet.
Her kan du læse mere om vores arbejde inden for Transport og infrastruktur | WSP
Dine opgaver
Hos WSP får du opgaver, der både udfordrer og udvikler dig – og du står aldrig alene. Vi løser tingene sammen, og hjælper hinanden, når det er nødvendigt.
Eksempler på opgaver:
Varetage byggeledelse på projekter inden for broer, konstruktioner og underjordiske anlæg
Gennemføre fagtilsyn og bygherretilsyn på komplekse anlægs- og infrastrukturprojekter
Sikre kvalitet, sikkerhed, tid og økonomi i udførelsesfasen på vegne af bygherren
Koordinere samarbejdet mellem entreprenører, bygherrer, rådgivere og øvrige interessenter
Bidrage til projektering og design med fokus på bygbarhed og hensigtsmæssige udførelsesmetoder
Omsætte praktisk erfaring fra byggepladsen til robuste tekniske løsninger og rådgivning om udførelsesstrategier og risici
Personlige kompetencer
Udvikling er en naturlig del af hverdagen hos os – både fagligt og personligt. Vi lærer af hinanden, vi deler viden, og vi bruger vores forskellige perspektiver aktivt.
Vi tror, du passer godt ind hos os, hvis du kan se dig selv i noget af dette dette:
Du har mindst 10 års erfaring med byggeledelse inden for broer, konstruktioner eller underjordiske anlæg, herunder væsentlig erfaring fra udførelsesprojekter
Du kombinerer praktisk udførelseserfaring med stærk teknisk forståelse og blik for bygbarhed
Du har erfaring med at styre økonomi, tid og kvalitet på vegne af en bygherre
Du er en tillidsvækkende samarbejdspartner, der tager ansvar, bevarer overblikket og skaber gode relationer
Du bidrager aktivt til faglig udvikling og videndeling og behersker dansk i skrift og tale
Plads til både ambitioner og mennesker
Hos WSP får du en arbejdsplads, hvor du kan være dig selv – og vokse både fagligt og personligt. Du får adgang til vores globale læringsplatforme WSP Learns og WSP Cornerstone, hvor tusindvis af kurser og læringsforløb giver dig mulighed for løbende at styrke både dine faglige og personlige kompetencer. Vi ved, at arbejdet ikke er alt. Derfor tilbyder vi fleksibilitet i både arbejdstid og hjemmearbejde, så der er plads til familie, venner og fritidsliv.
Vi værner om et godt arbejdsmiljø og en stærk social kultur. Du får en buddy ved din side fra start og en leder, der giver dig retning, mening og plads til at udvikle dig. Vores personaleforeninger arrangerer alt fra sommerfester til hyggelige hverdagsaktiviteter, og vi har en lækker kantine med to‑go aftensmad samt massageordning.
Derudover får du attraktive personalegoder som pensionsordning, sundhedsforsikring, aktiekøbsprogram og gratis parkering.
For os er det vigtigt at være en arbejdsplads, hvor du føler dig velkommen, værdsat og inkluderet.
Sådan ansøger du
Send os dit CV, din motiverede ansøgning og relevante dokumenter via vores portal.
Vi glæder os rigtig meget til at høre fra dig – og vi inviterer løbende kandidater til samtale.
Om WSP
WSP er en af verdens førende rådgivningsvirksomheder inden for ingeniørarbejde, naturvidenskab og infrastrukturløsninger. Med tværfaglig ekspertise arbejder vi for at udvikle og styrke samfund der skaber værdi for mennesker. Fra vores lokale rødder til vores globale tilstedeværelse i dag er WSP repræsenteret i mere end 50 lande og beskæftiger cirka 83.000 medarbejdere, som vi kalder Visioneers. Sammen udvikler vi banebrydende løsninger og leverer innovative projekter inden for transport, infrastruktur, miljø, byggeri, energi, vand samt minedrift og metaller. WSP er børsnoteret på Toronto Stock Exchange (TSX: WSP)
#WeAreWSP
#LI-LK1
- Department
- Transport & Infrastructure
- Lokationer
- Taastrup