Projektkoordinator til miljødivisionen
Hvad hvis du kunne arbejde sammen med nogle af branchens dygtigste eksperter?
Vi søger en struktureret og selvkørende projektkoordinator til vores miljødivision i Viby. Du får en central rolle i hverdagen, hvor du er med til at sikre, at vores projekter, tilbud og interne aktiviteter fungerer i praksis. Du arbejder tæt sammen med både projektledere og afdelingschefer – og bliver en vigtig del af at skabe overblik, fremdrift og kvalitet.
I praksis bliver du en form for PA for både projekter og ledelse – men med fokus på drift og eksekvering frem for klassisk kalenderstyring.
Hos WSP bliver du en del af en af verdens førende rådgivningsvirksomheder – et sted, hvor vi arbejder for at fremtidssikre vores byer, natur og miljø. Du bliver også en del af vores innovationsprogram Future Ready, der hjælper os med at designe til fremtiden og integrere tendenser inden for klima, samfund, teknologi og ressourcer i vores projekter. Her får du adgang til internationale ekspertmiljøer og stærke faglige netværk – og du vil opleve et samarbejde på tværs af både kompetencer og geografier, fordi vi ved, at vi når længst sammen.
Dit team
Du bliver en del af vores miljødivision Earth & Environment i Viby. I vores division lægger vi vægt på både faglig sparring, humor og et stærkt fællesskab. Sammen arbejder vi med alt hvad der handler om natur og miljø, herunder jordforurening, grundvand, natur, klima og vand. Her kan du læse mere om vores arbejde inden for Natur og miljø | WSP
Dine opgaver
Du arbejder tæt på driften og er med dér, hvor tingene ellers falder mellem stolene. Du understøtter projektledere på tværs af Viby, Odense, Viborg og Aalborg, og har din daglige base i Viby. Dette er en rolle med fokus på at sikre fremdrift og struktur.
Dit arbejde falder i tre spor – med klart fokus på projekterne:
Projekter
Følge op på projektøkonomi og data
Skabe struktur og overblik for projektledere
Sikre at opgaver bliver fulgt op og afsluttet
Facilitere projektevalueringer
Udarbejde projektreferencer
Tilbud
Understøtte tilbudsarbejde og sikre fremdrift
Holde styr på input og deadlines i tilbud
Opdatere og tilpasse referencer og CV’er
Kvalitetssikre materiale (herunder korrektur)
Afdelinger
Koordinere interne initiativer
Hjælpe med at få planer og beslutninger omsat til handling
Personlige kompetencer
Du trives i en rolle, hvor du får ting til at ske og følger op, når andre slipper. Vi tror, du passer godt ind hos os, hvis du kan se dig selv i noget af dette:
Du opdager når noget er ved at skride – og gør noget ved det
Du følger op, også når det er lidt besværligt
Du får afsluttet ting, som andre har sat i gang
Derudover er det forventet at:
Du har erfaring fra en lignende rolle (projektassistent, koordinator eller PA)
Du arbejder du struktureret og har styr på detaljerne
Du er du stærk i Word og Excel
Du trives du med mange kontaktflader og skiftende opgaver
Plads til både ambitioner og mennesker
Hos WSP får du en arbejdsplads, hvor du kan være dig selv – og vokse både fagligt og personligt. Du får adgang til vores globale læringsplatforme WSP Learns og WSP Cornerstone, hvor tusindvis af kurser og læringsforløb giver dig mulighed for løbende at styrke både dine faglige og personlige kompetencer. Vi ved, at arbejdet ikke er alt. Derfor tilbyder vi fleksibilitet i både arbejdstid og hjemmearbejde, så der er plads til familie, venner og fritidsliv.
Vi værner om et godt arbejdsmiljø og en stærk social kultur. Du får en buddy ved din side fra start og en leder, der giver dig retning, mening og plads til at udvikle dig. Vores personaleforeninger arrangerer alt fra sommerfester til hyggelige hverdagsaktiviteter, og vi har en lækker kantine med to‑go aftensmad samt massageordning.
Derudover får du attraktive personalegoder som pensionsordning, sundhedsforsikring, aktiekøbsprogram og gratis parkering.
For os er det vigtigt at være en arbejdsplads, hvor du føler dig velkommen, værdsat og inkluderet.
Sådan ansøger du
Send os dit CV, din motiverede ansøgning og relevante dokumenter via vores portal.
Vi glæder os rigtig meget til at høre fra dig – og vi inviterer løbende kandidater til samtale.
Om WSP
WSP er en af verdens førende rådgivervirksomheder og kombinerer ingeniør-, rådgivnings- og videnskabsbaseret ekspertise for at udvikle samfund, der skaber værdi for mennesker. Fra lokale rødder til global tilstedeværelse opererer WSP i dag i mere end 50 lande og beskæftiger omkring 83.000 specialister – kendt som Visioneers. Sammen udvikler vi nye løsninger og leverer innovative projekter inden for transport, infrastruktur, miljø, byggeri, energi, vand samt minedrift. WSP er børsnoteret på Toronto Stock Exchange (TSX: WSP).
#WeAreWSP
#LI-LK1
- Department
- Earth & Environment
- Lokationer
- Viby
- Remote-status
- Hybrid