Teamleder til Forsyning & Anlægsteknik
Vil du stå i spidsen for Team Aarhus indenfor Forsyning & Anlægsteknik med fokus på trivsel, forretning og udvikling?
Vi søger en teamlederprofil, som får en central rolle på vores kontor i Aarhus og generelt i vores afdeling. Du vil i din dagligdag få tæt sparring med afdelingens 2 øvrige teamledere, afdelingschefen og øvrige på kontoret. Profilen vi søger må meget gerne have en skabertrang og lysten til at udvikle vores team og position.
Vi har brug for en engageret og fagligt stærk profil, der har erfaring med rådgiver- og anlægsbranchen og som kan styre projekter sikkert i mål i samarbejde med dit team og øvrige kollegaer i WSP.
Dit team
Du bliver en del af afdelingen Forsyning & Anlægsteknik Vest. Afdelingen består af cirka 40 medarbejdere inddelt i 3 teams i hhv. Aalborg, Aarhus og Viborg. I Aarhus bliver du teamleder for cirka 10 medarbejdere, som arbejder indenfor forsyning- og anlægsteknik med blandt andet klimatilpasning, vandhåndtering, planlægning og myndigheder.
Du kan se mere om, hvad vi arbejder med inden for Transport og Infrastruktur.
Hos WSP bliver du en del af en af verdens førende rådgivningsvirksomheder – et sted, hvor vi arbejder for at fremtidssikre vores byer, natur og miljø. Du bliver også en del af vores innovationsprogram "Future Ready", der hjælper os med at designe til fremtiden og integrere tendenser inden for klima, samfund, teknologi og ressourcer i vores projekter.
Her får du adgang til internationale ekspertmiljøer og stærke faglige netværk – og du vil opleve et samarbejde på tværs af både kompetencer og geografier, fordi vi ved, at vi når længst sammen.
Om stillingen
Som teamleder i WSP vil du få ansvar for en række opgaver indenfor ledelse samt en forventning om, at du ligeledes bidrager i projekterne og salg. Af opgaver kan nævnes:
Teamledelse, salg og økonomi
Som teamleder får du en central rolle i den daglige ledelse af teamets medarbejdere, hvor du skaber rammerne for trivsel, faglig udvikling og stærkt samarbejde. Du fungerer som mentor og sparringspartner, og sikrer, at ressourcerne bliver brugt optimalt i takt med projektets behov.
Du har ansvar for løbende 1:1-samtaler og trivselssamtaler, og du bidrager aktivt til teamets udvikling – herunder rekruttering og ansættelse af nye kolleger i tæt samarbejde med afdelingschefen. Samtidig rapporterer du på fremdrift og bidrager til at nå afdelingens mål.
En vigtig del af rollen er også at opbygge og vedligeholde stærke kunderelationer – både for dig selv og dit team – med fokus på tillid, kvalitet og langsigtede samarbejder.
Projektarbejde
I din dagligdag vil du også komme til at bidrage på projekterne. Typen af disse projekter afhænger meget af din baggrund, men kan overordnet være indenfor forsyningsanlæg, vandhåndtering og klimatilpasning.
Om dig
Vi søger en profil, der både har teknisk indsigt og evnerne til at motivere og lede et team. Du har en naturlig interesse for ledelse og forretningsudvikling – og trives med ansvar og indflydelse.
Vi forestiller os, at du:
Har lyst til og interesse for ledelse
Har en ingeniørbaggrund inden for byggeri, anlæg eller lignende, og erfaring fra rådgiverbranchen indenfor forsyning
Har erfaring med projektledelse og et branchekendskab inden for teknisk ingeniørrådgivning
Er en dygtig kommunikator, der formår at skabe gode relationer til både kunder og kolleger
Har en proaktiv og tværfaglig tilgang til opgaveløsning – og trives i et åbent og samarbejdsorienteret miljø
Ved, at høj trivsel og udvikling blandt medarbejdere er nøglen til succes
Plads til både ambitioner og mennesker
Hos WSP får du en arbejdsplads, hvor du kan være dig selv – og vokse både fagligt og personligt. Du får adgang til vores globale læringsplatforme WSP Learns og WSP Cornerstone, hvor tusindvis af kurser og læringsforløb giver dig mulighed for løbende at styrke både dine faglige og personlige kompetencer.
Vi ved, at arbejdet ikke er alt. Derfor tilbyder vi fleksibilitet i både arbejdstid og hjemmearbejde, så der er plads til familie, venner og fritidsliv. Vi værner om et godt arbejdsmiljø og en stærk social kultur. Du får en buddy ved din side fra start og en leder, der giver dig retning, mening og plads til at udvikle dig. Vores personaleforeninger arrangerer alt fra sommerfester til hyggelige hverdagsaktiviteter, og vi har en lækker kantine med to‑go aftensmad samt massageordning.).
Derudover får du attraktive personalegoder som pensionsordning, sundhedsforsikring, aktiekøbsprogram og gratis parkering. For os er det vigtigt at være en arbejdsplads, hvor du føler dig velkommen, værdsat og inkluderet.
Sådan ansøger du
Send os en motiveret ansøgning eller kontakt afdelingschef Kasper Degn Laden på +45 27153722 eller via mail på kasper.laden@wsp.com, hvis du vil vide mere om stillingen
Vi glæder os rigtig meget til at høre fra dig – og vi inviterer løbende kandidater til samtale.
Om WSP
WSP er en af verdens førende rådgivervirksomheder og kombinerer ingeniør-, rådgivnings- og videnskabsbaseret ekspertise for at udvikle samfund, der skaber værdi for mennesker. Fra lokale rødder til global tilstedeværelse opererer WSP i dag i mere end 50 lande og beskæftiger omkring 83.000 specialister – kendt som Visioneers. Sammen udvikler vi nye løsninger og leverer innovative projekter inden for transport, infrastruktur, miljø, byggeri, energi, vand samt minedrift. WSP er børsnoteret på Toronto Stock Exchange (TSX: WSP).
#WeAreWSP
#LI-LK1
- Department
- Transport & Infrastructure
- Lokationer
- Viby
- Remote-status
- Hybrid