Teamchef indenfor Havne og Geoteknik i Høje Taastrup
Vi søger en erfaren teamchef til Havne og Geoteknik på vores kontor i Høje Taastrup. Du får ansvar for at lede og udvikle et fagligt stærkt team, sikre leverancer af høj kvalitet samt bidrage aktivt til afdelingens strategiske udvikling.
I WSP bliver du ansat i en af verdens førende rådgivere, hvor vi arbejder for at fremtidssikre vores byer og miljø. Du bliver en del af vores innovationsprogram Future Ready, som hjælper os med at designe til fremtiden og indarbejde udviklingstendenser inden for klima, samfund, teknologi og ressourcer i vores projekter.
Hos os får du adgang til internationale eksperter og faglige netværk, hvor vi arbejder sammen på tværs af fagligheder og geografiske skel for at løse opgaverne bedst muligt til gavn for vores kunder og samfundet.
Dit team
Du bliver leder for vores team inden for Havne og Geoteknik i Høje Taastrup bestående af både erfarne geotekniske rådgivere, havneingeniører og yngre specialister. Teamet arbejder med projektering, tilsyn og rådgivning i forbindelse med kaj- og havnebyggeri, kystsikring, pæle- og funderingsløsninger samt geotekniske undersøgelser og risikovurderinger.
Du får en central rolle i afdelingens tværfaglige samarbejde og rapporterer til afdelingsledelsen i Transport og Infrastruktur.
Dine opgaver
Ledelse af teamet inkl. ressourcestyring, kompetenceudvikling og rekruttering.
Projektansvar for større og komplekse havne- og geotekniske projekter fra tilbuds- til udførelsesfase.
Faglig sparring og kvalitetssikring af geotekniske beregninger, rapporter og udbudsdokumenter.
Dialog og samarbejde med kunder, myndigheder, rådgivere og entreprenører.
Udvikling af forretningsområder og deltagelse i tilbudsarbejde og budstrategi.
Sikre overholdelse af sikkerhed, miljø- og kvalitetskrav i projekterne.
Dine færdigheder og kompetencer
Relevant ingeniør- eller kandidatuddannelse inden for geoteknik, anlæg eller tilsvarende.
Solid erfaring med geotekniske og havneprojekter samt dokumenteret erfaring med projektledelse.
Ledelseserfaring og evne til at motivere, udvikle og fastholde medarbejdere.
Stærke kommunikations- og samarbejdsevner samt erfaring med kundekontakt og interessenthåndtering.
Gode skriftlige og mundtlige dansk- og engelskkundskaber (dansk flydende kræves pga. kunde- og myndighedskontakt).
Forretningsforståelse og kommerciel sans med evne til at drive vækst i teamet.
Hvad hvis du kunne arbejde i en verden fuld af muligheder?
Med WSP får du en arbejdsplads med fokus på både professionel og personlig vækst. For vi ved, at arbejdet ikke er alt. Vi lægger stor vægt på, at der også er plads til familie, venner, fritidsinteresser – og til dig selv. Derfor tilbyder vi fleksibilitet i forhold til hjemmearbejde og arbejdstider, så du kan tilpasse dit arbejdsliv til dit liv. Vi prioriterer et godt arbejdsmiljø og en stærk social dimension i vores arbejdsliv. Vores medarbejderforeninger arrangerer velbesøgte sociale aktiviteter, og vi har en god kantine med mulighed for to-go aftensmad og på flere lokationer er der massageordning.
Vi har et bredt udvalg af personalegoder i WSP, herunder blandt andet pensionsordning, sundhedsforsikring, gratis parkering, kontortræning og aktiekøbsprogram.
Sådan ansøger du
Send os hurtigst muligt dit CV samt relevante bilag via ansøgningslinket. Vi glæder os meget ti lat høre fra dig og bemærk at vi løbende afholder samtaler.
Om WSP
WSP er en af verdens førende rådgivervirksomheder og kombinerer ingeniør-, rådgivnings- og videnskabsbaseret ekspertise for at udvikle samfund, der skaber værdi for mennesker. Fra lokale rødder til global tilstedeværelse opererer WSP i mere end 50 lande og beskæftiger omkring 83.000 specialister – kendt som Visioneers. Sammen udvikler vi nye løsninger og leverer innovative projekter inden for transport, infrastruktur, miljø, byggeri, energi og vand. WSP er børsnoteret på Toronto Stock Exchange (TSX: WSP).
#WeAreWSP
#LI-LK1
- Department
- Transport & Infrastructure
- Lokationer
- Taastrup