Bygge- og Projektleder
Har du erfaring med projekt- eller byggeledelse og lyst til at udvikle dig i en rådgivende ingeniørvirksomhed i vækst?
Trives du i rollen som bindeled mellem rådgivere, entreprenører og bygherre – og motiveres du af at skabe struktur, kvalitet og fremdrift i projekter?
Så kan du være vores nye Bygge- og Projektleder hos WSP.
Dit team
Som Bygge- og Projektleder bliver du en del af et stærkt team bestående af projektledere, projekteringsledere, IKT-ledere og byggeledere. Du får ansvar for at drive dine egne projekter med støtte fra erfarne kolleger og med mulighed for at udvikle dig fagligt og personligt.
Du kommer til at arbejde tæt på både projekteringen og udførelsen og får en vigtig rolle i planlægning, koordinering og opfølgning – altid med kunden og kvaliteten i fokus.
Du kan se mere om, hvad vi arbejder med inden for Byggeri | WSP.
Dine opgaver
I WSP vil vi gerne give dig opgaver, der er med til at udvikle dig personligt og fagligt, men du er ikke alene om dem. Vi arbejder sammen og hjælper og støtter hinanden.
Dine opgaver og ansvarsområder vil være:
Sikre at projekterne følger krav til planlægning, dokumentation og udførelse
Udarbejde og opdatere tids- og ydelsesplaner
Koordinere tværfagligt mellem rådgivere, entreprenører og øvrige aktører
Bidrage til bemandingsplaner og sikre tydelige rammer for projektteamet
Deltage i kundemøder og sikre klar kommunikation om fremdrift og økonomi
Varetage løbende opfølgning sammen med projektejer og andre nøglepersoner
Bidrage aktivt til erfaringsopsamling og videndeling i teamet
Dine færdigheder og kompetencer
Kompetenceudvikling bliver en naturlig del af hverdagen igennem sparring med kollegerne og erfaringsindsamling fra opgaveløsninger.
Vi forestiller os, at du vil passe rigtig godt til jobbet, hvis du kan nikke genkendende til følgende:
Har min. 6 års erfaring med byggeledelse og projektledelse
Har baggrund fra rådgiverbranchen eller byggeri generelt
Forstår grundlæggende projekterings- og udførelsesprocesser
Har kendskab til ABR18 og AB18
Arbejder struktureret, tager ansvar og er god til at kommunikere med forskellige aktører
Kan skabe overblik og fremdrift – også når der er mange bolde i luften
Taler og skriver dansk flydende
Vi værdsætter også, at du er engageret i din faglige udvikling og trives i et miljø, hvor sparring og erfaringsudveksling er en naturlig del af hverdagen.
Sidst men ikke mindst ser vi helst du kommer fra anden rådgivende ingeniørvirksomhed.
Hvad hvis du kunne arbejde i en verden fuld af muligheder?
Med WSP får du en arbejdsplads med fokus på både professionel og personlig vækst. For vi ved, at arbejdet ikke er alt. Vi lægger stor vægt på, at der også er plads til familie, venner, fritidsinteresser – og til dig selv. Derfor tilbyder vi fleksibilitet i forhold til hjemmearbejde og arbejdstider, så du kan tilpasse dit arbejdsliv til dit liv.
Vi prioriterer et godt arbejdsmiljø og en stærk social dimension i vores arbejdsliv. Vores medarbejderforeninger arrangerer velbesøgte sociale aktiviteter, og vi har en god kantine med mulighed for to-go aftensmad og på flere lokationer er der massageordning.
Vi har et bredt udvalg af personalegoder i WSP, herunder blandt andet pensionsordning, sundhedsforsikring, kantineordning, gratis parkering, kontortræning og aktiekøbsprogram.
Det er vigtigt for os, at du er glad for at gå på arbejde
Vi stræber efter at skabe en venlig og inkluderende kultur med respekt for hinanden og vi værdsætter mangfoldighed og arbejder aktivt for ligestilling. Hos WSP er fleksibilitet kernen i, hvordan vi arbejder. Vi tilbyder udvikling af vores medarbejdere på både interne og eksterne forløb.
Send dit CV med en motiveret ansøgning på dansk, samt relevante dokumenter via vores portal.
Om WSP
WSP er en af verdens førende rådgivervirksomheder og kombinerer ingeniør-, rådgivnings- og videnskabsbaseret ekspertise for at udvikle samfund, der skaber værdi for mennesker. Fra lokale rødder til global tilstedeværelse opererer WSP i dag i mere end 50 lande og beskæftiger omkring 83.000 specialister – kendt som Visioneers. Sammen udvikler vi nye løsninger og leverer innovative projekter inden for transport, infrastruktur, miljø, byggeri, energi, vand samt minedrift. WSP er børsnoteret på Toronto Stock Exchange (TSX: WSP).
#LI-FM2
- Department
- Proberty & Buildings
- Lokationer
- Taastrup
- Remote-status
- Hybrid
- Ansættelsesform
- Fuldtid