Afdelingschef for Klima, By og Landskab
Vil du stå i spidsen for et af Danmarks mest passionerede og kompetente teams?
Forestil dig at arbejde sammen med nogle af de dygtigste eksperter i branchen, medarbejdere, der brænder for at gøre en forskel for klimaet, byerne og landskabet omkring os. Forestil dig, at du, sammen med et hold af superspecialister og passionerede kolleger i afdelingen og på tværs af organisationen, skal være med til at vækste vores andel af markedsområdet, udvikle vores leverancer og sikre glade og tilfredse kunder, der – ligesom os – tænker:
”WSP – de har et stærkt team!”
Hvis du kan se dig selv i den rolle, så er det DIG vi leder efter som chef!
Vi søger en leder, der ikke bare har styr på fagligheden, men som også leder med hjertet, fællesskabsånd og passion. En, der kan skabe energi, glæde og sammenhold i vores fælles hverdag og som har lyst til at være en nærværende og inspirerende leder for en flok virkelig søde, dygtige og engagerede kolleger. Du bliver leder for det, vi selv mener er landets bedste team inden for klimatilpasning og by- og landskabsudvikling.
Som Afdelingschef refererer du til Divisionsdirektøren og indgår i divisionens ledelsesgruppe bestående af miljødirektører samt 8 afdelingschefer.
WSP Danmark beskæftiger ca. 600 medarbejdere og er en del af en fagligt stærk centraleuropæisk enhed, hvor der samarbejdes på tværs af Europa og Norden – og med resten af den globale WSP-organisation.
Din afdeling
Afdelingen Klima, By og Landskab summer af liv og energi! Her får du omkring 55 engagerede medarbejdere – lige fra dygtige ingeniører og kreative landskabsarkitekter til andre specialister, der alle brænder for at gøre en forskel. Vi er en vigtig del af divisionen Earth & Environment (Miljødivisionen), hvor du får 290 passionerede kolleger på tværs af fagligheder at sparre med. Sammen skaber vi solide projektløsninger, hvor vi hele tiden balancerer kvalitet, tid og økonomi, uden at gå på kompromis med vores høje standarder.
Den daglige stemning er uformel og munter, og vi arbejder tæt sammen i flade strukturer, hvor alle bliver hørt. Størstedelen af teamet holder til på vores kontor i Høje Taastrup (ca. 40), mens ca. 15 sidder i Aarhus, hvor du også har en lokal afdelingschef ved din side som stærk sparringspartner og backup.
Du kan glæde dig til et tæt og inspirerende samarbejde – både med cheferne i divisionen og på tværs af WSP’s mange afdelinger. Her løfter vi i flok, deler viden og fejrer succeserne sammen!
Læs mere om afdelingen her:
LinkedIn: (2) WSP i Danmark - Klima, By og Landskab: Indlæg | LinkedIn
Dine opgaver
Du er en erfaren leder og gerne med baggrund fra rådgiverbranchen. Du arbejder med nærværende ledelse, hvor du sammen med din chefkollega i Aarhus passer godt på vores Klima, By og Landskabs-afdeling og går forrest for at sikre, at I sammen lever op til afdelingens budget og vækstmål, mens I fastholder og gerne øger medarbejdertrivslen, gennem en nysgerrig og innovativ tilgang.
Konkrete opgaver:
- Overordnet ansvar for økonomi og personaleledelse
- Overordnet ansvar for rekruttering
- Strategi og målsætning for afdelingen
- Deltagelse og sparring i større tilbud
- Overordnet ansvar for salg
- Sikre fokus på samarbejde
- Sikre fokus på at skabe bæredygtige projekter – både miljømæssigt og økonomisk
Dine færdigheder og kompetencer
Du har en omgængelig og nærværende personlighed, kendetegnet ved empati og gode samarbejdsevner. Du er god til at lytte og forstå medarbejdernes behov og tænke i helheder. Du formår at prioritere opgaver og bevare overblikket – også i pressede situationer.
Du har ledelseserfaring og evner at facilitere samarbejde mellem mange interessenter. Du har evnerne til at sikre tværfagligt samarbejde med og mellem højt specialiserede kolleger – både internt i WSP og blandt kunder og samarbejdspartnere.
Du har erfaring med økonomiansvar, og ideelt set med ledelse i rådgiverbranchen.
Derudover forventes det, at du som leder skaber rammer for frihed under ansvar. Du giver dine medarbejdere plads til selv at tage ansvar og træffe beslutninger i hverdagen – og støtter dem, når der er behov. Du tror på, at tillid er fundamentet for et godt samarbejde. Du er tilgængelig, lyttende og skaber en kultur, hvor folk tør sige deres mening og føler sig trygge. Du inviterer dine medarbejdere med ind i beslutninger og udvikling, og du ved, at de bedste løsninger opstår, når vi skaber dem sammen.
Hvad, hvis du kunne arbejde i en verden fuld af muligheder?
Hos WSP får du en arbejdsplads med fokus på både professionel og personlig udvikling. Vi ved, at arbejdet ikke er alt, og lægger stor vægt på, at der også er plads til familie, venner, fritidsinteresser – og til dig selv.
Vi prioriterer et godt arbejdsmiljø og en stærk social dimension. Vores medarbejderforeninger arrangerer velbesøgte sociale aktiviteter, og vi har en god kantine med mulighed for to-go-aftensmad. På flere lokationer tilbyder vi massageordning.
WSP tilbyder en bred vifte af personalegoder, herunder pensionsordning, sundhedsforsikring og aktiekøbsprogram.
Vi stræber efter at skabe en venlig og inkluderende kultur med respekt for hinanden. Vi værdsætter mangfoldighed og arbejder aktivt for ligestilling. Hos WSP er fleksibilitet kernen i, hvordan vi arbejder.
Sådan ansøger du
Upload dit motiverede CV - Bemærk at vi løbende afholder samtaler, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Afdelingschef Peter Bornhardt på tlf. 2678 7814 eller via mail på peter.bornhardt@wsp.com eller Divisionsdirektør Lars Sloth på tlf. 51728434 eller lars.sloth@wsp.com
Om WSP
WSP er en af verdens førende rådgivervirksomheder, der forener sin ingeniør-, rådgivnings- og videnskabsbaserede ekspertise for at forme samfund til gavn for menneskeheden. Fra en lokal begyndelse til en global tilstedeværelse opererer WSP i dag i over 50 lande og beskæftiger cirka 73.000 medarbejdere, kendt som Visioneers. Sammen skaber vi banebrydende løsninger og leverer innovative projekter inden for transport, infrastruktur, miljø, byggeri, energi, vand samt minedrift. WSP er børsnoteret på Toronto Stock Exchange (TSX:WSP).
#WeAreWSP
#LI-LK1
- Department
- Earth & Environment
- Lokationer
- Taastrup
- Remote-status
- Hybrid