Certificeret Statiker - skab fremtidens konstruktioner med WSP
Bliv en nøglespiller i vores projekter og vær med til at forme byggeri, som gør en forskel. I WSP søger vi certificerede statikere til KK2, KK3/4 og Tredjepart til vores kontor i Høje Taastrup.
Certificeret statiker med fagligt ansvar
Som certificeret statiker bliver du en nøglespiller på vores projekter. Du vil arbejde som certificeret statiker på interne projekter, varetage opgaver som fagprojektleder på konstruktions- og bygværksopgaver og får god mulighed for selv at projektere.
Hvis du er tredjepartsstatiker, er der mulighed for at arbejde på eksterne projekter – men det er ikke et krav.
Stærk og velfungerende afdeling i Høje Taastrup
Du bliver en del af vores konstruktions-, renoverings- og brandafdeling med ca. 40 engagerede kolleger, heraf 25 i konstruktionsteamet. Vi arbejder med teknisk bygherrerådgivning og projektering af konstruktioner inden for renovering, transformation og nybyggeri – fra kulturbyggerier til erhverv og boliger. Vores afdeling er kendt for vores stærke holdånd, tværfaglige samarbejde og en kultur, hvor vi hjælper hinanden og nemt deler viden.
WSP – en af verdens førende rådgivere
WSP er en af verdens førende rådgivende ingeniørvirksomheder, og vi arbejder for at fremtidssikre vores byer og miljø. Her får du adgang til førende internationale eksperter, tværfaglige teams og projekter, der udfordrer og udvikler dig – i alt 73.000 nye kolleger.
Vi skaber sammen innovative og bæredygtige løsninger og du bliver en del af vores Future Ready-program, hvor vi integrerer trends inden for klima, teknologi, ressourcer og samfund i alt, hvad vi gør - også når vi skal bygge til fremtiden.
Dine opgaver
Hos WSP står du ikke alene med dine opgaver. Vi arbejder sammen, hjælper og støtter hinanden og dine primære opgaver vil være på vores interne projekter, med mindre du er tredjeparts statiker.
Du vil i få ansvaret for følgende:
Projektering og design af byggeri
Design og løsning af statiske udfordringer
Fagprojektleder på større konstruktionsprojekter
Sidemandsoplæring af unge konstruktions ingeniører
Vejledning eller udarbejdelse af konstruktionsprojekter i alle projekteringsfaser.
Teknisk bygherrerådgivning: Vurdering og tilstands vurdering af eksisterende konstruktioner
Udarbejdelse af statisk dokumentation
Hvem er du?
Du er:
Ingeniør med konstruktioner som speciale
Erfaren med projektering i alle byggeriets faser
Certificeret statiker
Kompetenceudvikling ser vi som en integreret del af din hverdag gennem kontinuerlig sparring med kolleger og den erfaring, du løbende opnår på projekterne. Det vigtigste er, at du har lyst til at tage ansvar, dele din viden og være en del af et team, der tænker stort om fremtiden.
Hos WSP får du mere end et job
Vi ved, at livet er mere end arbejde. Derfor tilbyder vi fleksible rammer, mulighed for hjemmearbejde og en kultur, hvor familieliv, trivsel og fællesskab er i centrum. Vi har en aktiv medarbejderforening med velbesøgte sociale aktiviteter, en god kantine, sundhedsforsikring, pensionsordning, aktiekøbsprogram, massage mm.
Det er vigtigt for os, at du er glad for at gå på arbejde. Vi stræber efter at skabe en venlig og inkluderende kultur med respekt for hinanden og vi værdsætter mangfoldighed og arbejder aktivt for ligestilling. Hos WSP er fleksibilitet kernen i, hvordan vi arbejder.
Vil du være med til at skabe løsninger, der holder - også i fremtiden?
Tag skridtet og bliv en del af WSP. Send din ansøgning og CV til os og vi behandler ansøgningerne løbende.
Om WSP
WSP er en af verdens førende rådgivningsvirksomheder, der forener sin ingeniør-, rådgivnings- og videnskabsbaserede ekspertise for at forme fællesskaber til gavn for menneskeheden. Fra en lokal begyndelse til en verdensomspændende tilstedeværelse opererer WSP i dag i over 50 lande og beskæftiger ca. 73.000 medarbejdere, kendt som Visioneers. Sammen skaber de banebrydende løsninger og leverer innovative projekter på tværs af sektorer: Transport & infrastruktur, byggeri, miljø, vand, energi samt minedrift. WSP er børsnoteret på Toronto Stock Exchange (TSX:WSP).
#LI-FM2
- Department
- Proberty & Buildings
- Lokationer
- Taastrup
- Remote-status
- Hybrid
- Ansættelsesform
- Fuldtid