Junioringeniør - Anlæg/Forsyning
Vil du være med til at skabe en grønnere fremtid og en mere bæredygtig vandsektor?
Er du nyuddannet ingeniør, eller har du op til 3 års erfaring og lyst til at udvikle dig i et stærkt fagligt miljø? Brænder du for at skabe innovative og holdbare løsninger – uanset hvor komplekse udfordringer du står overfor? Så er WSP det helt rigtige sted for dig.
Hos WSP arbejder vi med fremtidens løsninger og involverer fagligheder på tværs af hele organisationen. Din rolle bliver at bringe din faglige nysgerrighed i spil på projekterne – enten som projekterende, projekteringsassistent eller i andre roller, hvor du får mulighed for at lære og vokse. Vi tror på, at du ikke skal passe ind i en fast kasse, men at vi sammen bygger en platform, du kan stå på og udvikle dig fra.
Du får adgang til internationale eksperter og faglige netværk, hvor vi arbejder sammen på tværs af fagligheder og geografiske skel for at løse opgaverne bedst muligt – til gavn for vores kunder og samfundet.
Dit team
Du bliver en del af vores anlægsgruppe, hvor vi arbejder med projektering af mange forskellige projekter. Du får mulighed for at følge projekterne fra start til slut og samarbejde med kolleger på tværs af hele forretningen. Vi er ca. 25 kollegaer i afdelingen, som er en del af et fagligt fællesskab med mere end 150 dygtige kollegaer med klimatilpasning og forsyning som overskrift.
Vi arbejder målrettet med kompetenceudvikling og videndeling i afdelingen gennem et struktureret uddannelsesforløb, hvor du får mulighed for at udvikle dig både fagligt og personligt. Du vil få grundig oplæring og sparring med erfarne kolleger, så du hurtigt bliver fortrolig med opgaverne.
Her kan du se mere om, hvad vi arbejder med inden for Transport og Infrastruktur. Spildevand og renseanlæg | WSP
Dine opgaver
Vi vil gerne give dig opgaver, der udvikler dig både professionelt og personligt – og du er ikke alene om dem. Vi arbejder sammen og hjælper hinanden. Dine opgaver kan bl.a. være:
- Detailprojektering af forsyningsprojekter (vand, regnvand og spildevand)
- Planlægning og skitseprojektering af afløbs- og klimatilpasningsopgaver
- Projektering af bassiner, pumpestationer og bygværker
- Udarbejdelse af udbudsmateriale til entreprenører
- Tilsyn og byggeledelse i anlægsfasen
- Byggemodninger
Dine færdigheder og kompetencer
Kompetenceudvikling er en naturlig del af hverdagen gennem sparring og erfaring fra projekter. Vi forestiller os, at du passer godt til jobbet, hvis du kan nikke genkendende til følgende:
- Du er nyuddannet eller har op til 3 års relevant erfaring med projektering af anlægsprojekter
- Du har humor og godt humør, og bidrager positivt til fællesskabet
- Du har stor lyst til at lære og tage ansvar for dine opgaver
- Du trives i et åbent og humoristisk kontormiljø
- Du kan arbejde selvstændigt med frihed under ansvar – og er ikke bange for at spørge om hjælp
- Du er nysgerrig på kunders ønsker og forventninger
Hvad hvis du kunne arbejde i en verden fuld af muligheder?
Med WSP får du en arbejdsplads med fokus på både professionel og personlig vækst. For vi ved, at arbejdet ikke er alt. Vi lægger stor vægt på, at der også er plads til familie, venner, fritidsinteresser – og til dig selv. Derfor tilbyder vi fleksibilitet i forhold til hjemmearbejde og arbejdstider, så du kan tilpasse dit arbejdsliv til dit liv.
Vi prioriterer et godt arbejdsmiljø og en stærk social dimension i vores arbejdsliv. Vores medarbejderforeninger arrangerer velbesøgte sociale aktiviteter, og vi har en god kantine med mulighed for to-go aftensmad og på flere lokationer er der massageordning. Vi har et bredt udvalg af personalegoder i WSP, herunder blandt andet pensionsordning, sundhedsforsikring og aktiekøbsprogram.
Det er vigtigt for os, at du er glad for at gå på arbejde. Vi stræber efter at skabe en venlig og inkluderende kultur med respekt for hinanden og vi værdsætter mangfoldighed og arbejder aktivt for ligestilling. Hos WSP er fleksibilitet kernen i, hvordan vi arbejder.
Sådan ansøger du
Send os dit CV med en motiveret ansøgning og relevante dokumenter. Vi glæder os til at høre fra dig så hurtigt som muligt, da vi løbende afholder samtaler.
Om WSP
WSP er en af verdens førende rådgivervirksomheder, der forener sin ingeniør-, rådgivnings- og videnskabsbaserede ekspertise for at forme samfund til gavn for menneskeheden. Fra en lokal begyndelse til en global tilstedeværelse opererer WSP i dag i over 50 lande og beskæftiger cirka 73.000 medarbejdere, kendt som Visioneers. Sammen skaber vi banebrydende løsninger og leverer innovative projekter inden for transport, infrastruktur, miljø, byggeri, energi, vand samt minedrift. WSP er børsnoteret på Toronto Stock Exchange (TSX:WSP).
#WeAreWSP
#LI-LK1
- Department
- Transport & Infrastructure
- Lokationer
- Taastrup
- Status for fjernarbejde
- Delvis remote