Projektleder og projektmedarbejder - jordforurening og grundvand
Hvad hvis du kunne arbejde et sted fuld af fagligt spændende muligheder?
Vi vil gerne have flere kollegaer der brænder for jord- og grundvandsforurening til vores kontor i Høje Taastrup (evt. Viby). Vi mangler dig som er en erfaren projektleder, og dig som for nyligt er startet på din karriererejse som projektmedarbejder. Vi har gang i mange spændende projekter for både private og offentlige kunder samt en række udviklingsprojekter. Vi søger derfor engagerede medarbejder, der har lyst til at arbejde med alle discipliner inden for jordforurening og grundvand. Så om du er til undersøgelser af jord, grundvand og indeluft, afværge af forureninger, myndighedsarbejde i forbindelse med jordhåndtering og byggeri på forurenede grunde, så byder vi på en spændende jobmulighed.
I WSP bliver du ansat i en af verdens førende rådgivere, hvor vi arbejder for at fremtidssikre vores byer og miljø. Du bliver en del af vores innovationsprogram Future Ready, som hjælper os med at designe til fremtiden og indarbejde udviklingstendenser inden for klima, samfund, teknologi og ressourcer i vores projekter.
Hos os får du adgang til internationale eksperter og faglige netværk, hvor vi arbejder sammen på tværs af fagligheder og geografiske skel for at løse opgaverne bedst muligt til gavn for vores kunder og samfundet.
Dit team
Vi er i WSP en del af Earth & Environment, hvor næsten 400 medarbejdere i Danmark løser næsten alle former for opgaver inden for natur og miljø (læs mere her: Natur og Miljø).
Du bliver en del af afdelingen Miljø og Grundvand, hvor der er 55 gode kollegaer. Vi arbejder i afdelingen inden for fagområder, herunder grundvand, jordforurening og indeluft, afværge, selektiv nedrivning, industrimiljø og AMK. Så ud over dine kompetencer inden for jordforurening og grundvand, får du også mulighed for at bringe eventuelle andre af dine kompetencer i spil eller afprøve mulighederne for at lære nye fagområder.
I fagområderne holder vi møder, hvor nyeste viden deles, og hvor kollegaernes interessante cases diskuteres. Dette oplever vi, skaber et læringsmiljø for både de unge og de erfarne. På projekterne er der ligeledes fokus på vidensdeling og sparring, hvor yngre kollegaer arbejder tæt sammen med de mere erfarne. Vi er altid på udkig efter projekter, der har et element af udvikling, og vi har et tæt samarbejde med universiteterne.
Dine opgaver
I WSP vil vi gerne give dig opgaver, der er med til at udvikle dig professionelt og personligt, men du er ikke alene om dem. Vi arbejder sammen og hjælper hinanden.
- Stillingerne vil afhængig af din profil indeholde:
- Oplæg og strategi i forbindelse med forureningsundersøgelser og -afværge
- Planlægning og gennemførelse af undersøgelser og afværgeprojekter
- Databehandling og rapportering inkl. avancerede risikovurderinger
- Detailprojektering, udbud og licitation af afværgeløsninger, planlægning af tilsyn og afholdelse af byggemøder
- Deltagelse i udviklingsprojekter
- Indgå og bidrage med faglig sparring
- Stillingen som projektleder vil derudover være:
- Projektledelse inkl. økonomistyring og fremdrift
- Tilbudsarbejde og input til strategi
Dine færdigheder og kompetencer
Vi lægger stor vægt på at være synlige i markedet og deltager derfor ofte på konferencer og faglige møder, hvor vi enten deler ud af vores viden eller lytter og tager ny viden med hjem. Vi forestiller os, at du vil passe rigtig godt til jobbet, hvis du kan nikke genkendende til følgende:
Til stillingen som projektleder, kræver det kendskab til disciplinerne inden for grundvand og jordforurening samt
- Relevant uddannelse (fx miljø- eller kemiingeniør, geolog eller geograf)
- Erfaring med risikovurderinger i forhold til grundvand, kontakt og indeluft
- Erfaring med projektledelse og ansvar for projekternes økonomi
- Dygtig til at kommunikere både på skrift og i tale
- Effektiv, struktureret og kan tage ansvar for egne opgaver
Til stillingen som projektmedarbejder, kræver det gerne kendskab til disciplinerne inden for grundvand og jordforurening samt
- Relevant uddannelse (fx miljø- eller kemiingeniør, geolog eller geograf)
- Lyst til at lære og arbejde sammen med erfarne kollegaer
- God til at formulere dig (på dansk)
- Struktureret og tager ansvar for dine opgaver
- Kørekort til personbil
Hvad hvis du kunne arbejde i en verden fuld af muligheder?
Med WSP får du en arbejdsplads med fokus på både professionel og personlig vækst. For vi ved, at arbejdet ikke er alt. Vi lægger stor vægt på, at der også er plads til familie, venner, fritidsinteresser – og til dig selv. Derfor tilbyder vi fleksibilitet i forhold til hjemmearbejde og arbejdstider, så du kan tilpasse dit arbejdsliv til dit liv.
Vi prioriterer et godt arbejdsmiljø og en stærk social dimension i vores arbejdsliv. Vores medarbejderforeninger arrangerer velbesøgte sociale aktiviteter, og vi har en god kantine med mulighed for to-go aftensmad og på flere lokationer er der massageordning. Vi har et bredt udvalg af personalegoder i WSP, herunder blandt andet pensionsordning, sundhedsforsikring og aktiekøbsprogram.
Det er vigtigt for os, at du er glad for at gå på arbejde. Vi stræber efter at skabe en venlig og inkluderende kultur med respekt for hinanden og vi værdsætter mangfoldighed og arbejder aktivt for ligestilling. Hos WSP er fleksibilitet kernen i, hvordan vi arbejder.
Sådan ansøger du
Send os dit CV med en motiveret ansøgning og relevante dokumenter. Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte os i uge 28 eller 32:
Eline Weeth (fagleder for grundvand) på 27 53 39 31 eller eline.b.weeth@wsp.com
Bertil Carlson (fagleder for afværge) på 23 67 36 24 eller bertil.carlson@wsp.com
Mette Algreen (fagleder for jord og indeluft) på 61 27 21 97 eller mette.algreen@wsp.com
Sandra Roost (afdelingschef) på 51 32 32 92 eller via mail på sandra.roost@wsp.com
Ansøgningsfrist: 11. august 2025. Vi ser frem til at modtage din ansøgning snarest, da vi løbende afholder samtaler
Om WSPWSP er en af verdens førende rådgivervirksomheder, der forener sin ingeniør-, rådgivnings- og videnskabsbaserede ekspertise for at forme samfund til gavn for menneskeheden. Fra en lokal begyndelse til en global tilstedeværelse opererer WSP i dag i over 50 lande og beskæftiger cirka 73.000 medarbejdere, kendt som Visioneers. Sammen skaber vi banebrydende løsninger og leverer innovative projekter inden for transport, infrastruktur, miljø, byggeri, energi, vand samt minedrift. WSP er børsnoteret på Toronto Stock Exchange (TSX:WSP).
#WeAreWSP
#LI-FM2
- Department
- Earth & Environment
- Lokationer
- Taastrup, Viby
- Status for fjernarbejde
- Delvis remote