Sæt dit aftryk på morgendagens infrastruktur
Trives du med udfordringer og vil du være med til at designe fremtidens løsninger indenfor transport, forsyning og infrastruktur?
Vil du være med til at videreudvikle vores division indenfor Transport & Infrastruktur? Så send os gerne din ansøgning!
I divisionen Transport og Infrastruktur (T&I) søger vi nye ingeniører til vores lokationer i Danmark. Vi leder efter engagerede profiler, der har mod på og lyst til at præge udviklingen i vores division og sætte et aftryk i det lokale marked. Samtidig bliver du en del af en stor organisation, hvor du dagligt samarbejder med kollegaer i tværfaglige teams over hele landet og verden.
Hvad arbejder vi med?
Vi skaber fremtidens infrastruktur – fra ikoniske broer og moderne jernbaner til intelligente transportsystemer og klimatilpassede havne. Vores projekter spænder bredt og omfatter blandt andet:
- Veje og havne: Vi arbejder med alt fra motorveje og bynære vejprojekter til klimatilpassede havne anlæg, hvor robusthed, mobilitet og bæredygtighed går hånd i hånd.
- Forsyning & anlægsteknik: Vi udvikler fremtidssikrede løsninger inden for vandforsyning, fjernvarme og spildevand – med fokus på ressourceoptimering og grøn omstilling.
- Bygværker, broer og bane: Vi designer og projekterer komplekse infrastrukturprojekter som broer, jernbaner og letbaner, hvor funktionalitet, sikkerhed og æstetik mødes.
Hos WSP er bæredygtighed ikke en tilføjelse – det er kernen i alt, vi gør. Med vores Future Ready®-tilgang tænker vi langsigtet og integrerer klima, teknologi, samfund og ressourcer i vores løsninger. Vi hjælper vores kunder med at være forberedt på fremtiden – og vi gør det med ansvar og omtanke.
Dine færdigheder og kompetencer
Vi søger kollegaer med stærke kommunikations- og samarbejdsevner, som formår at bringe disse i spil over for både kunder, samarbejdspartnere og kollegaer. Du trives i et dynamisk miljø med tempo og varierende opgaver. Det er en fordel, hvis du har erfaring fra en lignende rådgivende virksomhed, og vi ser gerne, at du har en teknisk uddannelse – gerne som ingeniør.
Hvad hvis du kunne arbejde i en verden fuld af muligheder?
Hos WSP får du en arbejdsplads med fokus på både faglig og personlig udvikling. Vi ved, at arbejdslivet skal hænge sammen med resten af livet. Derfor tilbyder vi fleksibilitet i forhold til hjemmearbejde og arbejdstider, så du kan tilpasse dit arbejdsliv til dine behov.
Vi ønsker, at du glæder dig til at gå på arbejde. Derfor stræber vi efter at skabe en venlig og inkluderende kultur med gensidig respekt. Vi værdsætter mangfoldighed og arbejder aktivt for ligestilling. Hos WSP er fleksibilitet en grundsten i vores måde at arbejde på.
Interesseret?
Vi elsker kaffe og vil gerne starte en dialog med et uformelt kaffemøde, hvor vi kan tale om mulighederne. Du er også velkommen til at sende os en ansøgning via vores karriereportal.
Du er meget velkommen til uforpligtende at kontakte Recruitment Lead Frank Meyler på +45 2961 6862, eller via e-mail på frank.meyler@wsp.com for at høre mere. Frank træffes ikke i uge 28,29 og 32, men vil følge op efter denne periode.
Om WSP
WSP er en af verdens førende rådgivningsvirksomheder, der forener sin ingeniør-, rådgivnings- og videnskabsbaserede ekspertise for at forme fællesskaber til gavn for menneskeheden. Fra en lokal begyndelse til en verdensomspændende tilstedeværelse opererer WSP i dag i over 50 lande og beskæftiger ca. 73.000 medarbejdere, kendt som Visioners. Sammen skaber de banebrydende løsninger og leverer innovative projekter på tværs af sektorer: Transport & infrastruktur, byggeri, miljø, vand, energi samt minedrift. WSP er børsnoteret på Toronto Stock Exchange (TSX:WSP).
#LI-FM2
- Department
- Transport & Infrastructure
- Lokationer
- Taastrup, Aalborg, Esbjerg, Viborg, Viby
- Status for fjernarbejde
- Midlertidig remote
- Ansættelsestype
- Fuldtid