Omkostningschef - Høje Taastrup
- med stærke kompetencer i anlægsoverslag og økonomistyring
I WSP bliver du ansat i en af verdens førende rådgivere, hvor vi arbejder for at fremtidssikre vores byer og miljø. Du bliver en del af vores innovationsprogram Future Ready, som hjælper os med at designe til fremtiden og indarbejde udviklingstendenser inden for klima, samfund, teknologi og ressourcer i vores projekter. Hos os får du adgang til internationale eksperter og faglige netværk, hvor vi arbejder sammen på tværs af fagligheder og geografiske skel for at løse opgaverne bedst muligt – til gavn for både kunder og samfundet.
Dit team
Du bliver en del af vores afdeling for strategisk bygherrerådgivning, hvor der er 11 gode og erfarne kollegaer, som arbejder med alle faser i projekter, bl.a., udbud, bæredygtighed og Cost Management. Vi samarbejder på tværs af divisioner og sektioner
Afdelingen er under udbygning og vi søger dygtige medarbejdere som kan være med til at udarbejde anlægsoverslag og økonomiske analyser. Du vil også stå for økonomisk byggestyring, levere byggeøkonomisk projektgranskning og vurdere tilbud sammen med bygherrerådgiverne.
Du kan se mere om, hvad vi arbejder med inden for byggeri her: Byggeri
Dine opgaver
I tæt samarbejde med dit team og afdelingens projektledere, vil du levere rådgivning på et fagligt højt niveau, lige fra den tidlige idefase, til byggeregnskabet er afsluttet. Herunder vil du proaktivt rådgive kunderne, således projekterne udføres indenfor de ansatte budgetter.
Dine ansvarsområder inkluderer:
- Udarbejdelse af anlægsoverslag og økonomiske analyser
- Økonomisk byggestyring i hele projektets levetid
- Byggeøkonomisk projektgranskning og risikovurdering
- Tilbudsvurdering i samarbejde med bygherrerådgivere
- Rådgivning på et højt fagligt niveau fra idé til regnskab
Du kan se mere om, hvad vi arbejder med i vores division: Byggeri | WSP
Om dig
Du er sandsynligvis uddannet ingeniør, bygningskonstruktør, økonom eller byggeøkonom – og har formentlig en baggrund i entreprenørbranchen, hvor du har arbejdet med tilbud og kalkulation. Du motiveres af at repræsentere bygherren og bringe din praktiske erfaring i spil som rådgiver.
Vi forestiller os, at du:
- Har indsigt i forskellige kalkulationsmetoder, priser og beregningsmodeller
- Har erfaring med mængdeudtræk fra 3D BIM-modeller
- Kan formulere dig klart og præcist på både dansk og engelsk
- Har viden om risikostyring (ikke et krav, men en fordel)
Vi lægger derudover vægt på, at du:
- Skaber fremdrift, engagement og resultater
- Har evnen til at motivere og formidle komplekse emner klart
- Bidrager til en kultur med lyst til at gennemføre forandringer
- Er en holdspiller, der skaber forståelse og energi blandt kolleger
Hvad hvis du kunne arbejde i en verden fuld af muligheder?
Med WSP får du en arbejdsplads med fokus på både professionel og personlig vækst. For vi ved, at arbejdet ikke er alt. Vi lægger stor vægt på, at der også er plads til familie, venner, fritidsinteresser – og til dig selv. Derfor tilbyder vi fleksibilitet i forhold til hjemmearbejde og arbejdstider, så du kan tilpasse dit arbejdsliv til dit liv.
Vi prioriterer et godt arbejdsmiljø og en stærk social dimension i vores arbejdsliv. Vi har et bredt udvalg af personalegoder i WSP, herunder blandt andet personaleforening, sociale aktiviteter, overenskomst mellem WSP og IDA, pensionsordning, sundhedsforsikring, kantineordning, gratis parkering, kontortræning, firmabetalt internet og aktiekøbsprogram.
Det er vigtigt for os, at du er glad for at gå på arbejde. Vi stræber efter at skabe en venlig og inkluderende kultur med respekt for hinanden og vi værdsætter mangfoldighed og arbejder aktivt for ligestilling. Hos WSP er fleksibilitet kernen i, hvordan vi arbejder. Vi tilbyder udvikling af vores medarbejdere på både interne og eksterne forløb.
Sådan ansøger du
Send os dit CV med en motiveret ansøgning og relevante dokumenter via vores portal. Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Mikael Sterr Sørensen på 26722606 eller via mail på mikael.sorensen@wsp.com
Ansøgningsfrist: d. 22. juni 2025. Vi ser frem til at modtage din ansøgning snarest, da vi løbende afholder samtaler
Om WSP
WSP er en af verdens førende rådgivningsvirksomheder, der forener sin ingeniør-, rådgivnings- og videnskabsbaserede ekspertise for at forme fællesskaber til gavn for menneskeheden. Fra en lokal begyndelse til en verdensomspændende tilstedeværelse opererer WSP i dag i over 50 lande og beskæftiger ca. 73.000 medarbejdere, kendt som Visioneers. Sammen skaber de banebrydende løsninger og leverer innovative projekter på tværs af sektorer: Transport & infrastruktur, byggeri, miljø, vand, energi samt minedrift. WSP er børsnoteret på Toronto Stock Exchange (TSX:WSP).
#LI-FM2
- Department
- Proberty & Buildings
- Lokationer
- Taastrup
- Status for fjernarbejde
- Delvis remote
- Ansættelsestype
- Fuldtid
Taastrup
Omkostningschef - Høje Taastrup
Indlæser ansøgningsskema
Arbejder du allerede hos WSP Denmark?
Lad os rekruttere sammen og finde din næste kollega.