Ingeniør til Forsyning & Anlægsteknik
Bliv en del af en global rådgiver med et stærkt lokalt sammenhold. Klimaforandringer, byudvikling og et generelt vedligeholdelsesefterslæb giver store udfordringer, som vi hjælper landets forsyninger med at løse, og derfor søger vi erfarne ingeniører inden for forsyning og anlægsteknik.
Du kan arbejde fra et af vores kontorer i Aarhus, Esbjerg eller Odense, hvor du vil blive en del af vores forsyning og anlægsteknikgruppe, der primært arbejder med ledningsprojektering, herunder afvandings-, spildevands- og LAR-projekter.
I WSP bliver du ansat hos en af verdens førende rådgivere, hvor vi arbejder for at fremtidssikre vores byer og miljø. Du bliver en del af vores innovationsprogram Future Ready, som hjælper os med at designe til fremtiden og indarbejde udviklingstendenser inden for klima, samfund, teknologi og ressourcer i vores projekter.
Hos os får du adgang til internationale eksperter og faglige netværk, hvor vi arbejder sammen på tværs af fagligheder og geografiske skel for at løse opgaverne bedst muligt til gavn for vores kunder og samfundet.
Dit team
Du bliver en del af vores gruppe Forsyning og Anlægsteknik i Aarhus, Esbjerg eller Odense. Her kommer du til at arbejde sammen med eksperter inden for klima, regn- og spildevandsområdet. Du bliver en del af et stærkt fagligt miljø, med en bred vifte af eksperter – både der hvor du arbejder, men også i resten af landet og internationalt.
Vi arbejder sammen på tværs for at skabe de bedste løsninger.
Dine opgaver
I WSP vil vi gerne give dig opgaver, der er med til at udvikle dig professionelt og personligt, men du er ikke alene om dem. Vi arbejder sammen og hjælper hinanden. Dine opgaver vil bl.a. være:
- Projektledelse
- Projektering og udfærdigelse af udbudsmaterialer
- Kunde- og myndighedskontakt
- Afholdelse af licitation, kontrahering og byggeledelse
- Fagtilsyn under udførelse
- Overordnet projekteringsledelse og sikring af projekternes kvalitet
Dine færdigheder og kompetencer
Kompetenceudvikling bliver en naturlig del af hverdagen gennem sparring med kolleger og løbende erfaring fra projekter. Vi forestiller os, at du vil passe rigtig godt til jobbet, hvis du kan nikke genkendende til at have følgende kompetencer:
- Relevant ingeniøruddannelse eller tilsvarende inden for forsynings- og anlægsområdet
- Erfaring med projektering og rådgivning relateret til afløbsteknik eller lyst til at udvikle sig på dette område
- Kendskab til projekteringsværktøjer som Dandasgraf/Openroads er en fordel, men ikke et krav
- Stærke skriftlige kommunikationsevner
- Handlekraft, beslutningsevne og myndighed på byggepladsen
- Effektiv planlægning og organisering af eget arbejde samt gode samarbejdsevner
Hvad hvis du kunne arbejde i en verden fuld af muligheder?
Med WSP får du en arbejdsplads med fokus på både professionel og personlig vækst. For vi ved, at arbejdet ikke er alt. Vi lægger stor vægt på, at der også er plads til familie, venner, fritidsinteresser – og til dig selv. Derfor tilbyder vi fleksibilitet i forhold til hjemmearbejde og arbejdstider, så du kan tilpasse dit arbejdsliv til dit liv.
Vi prioriterer et godt arbejdsmiljø og en stærk social dimension i vores arbejdsliv. Vores medarbejderforeninger arrangerer velbesøgte sociale aktiviteter, og vi har en god kantine med mulighed for to-go aftensmad og på flere lokationer er der massageordning. Vi har et bredt udvalg af personalegoder i WSP, herunder blandt andet pensionsordning, sundhedsforsikring og aktiekøbsprogram.
Det er vigtigt for os, at du er glad for at gå på arbejde. Vi stræber efter at skabe en venlig og inkluderende kultur med respekt for hinanden og vi værdsætter mangfoldighed og arbejder aktivt for ligestilling. Hos WSP er fleksibilitet kernen i, hvordan vi arbejder.
Sådan ansøger du
Send os dit CV med en motiveret ansøgning og relevante dokumenter. Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Halldór Omarsson på +45 9363 7672 eller via mail på halldor.omarsson@wsp.com, eller Magnus Vilstrup Andersen på +45 2753 3959 eller via mail på magnus.v.andersen@wsp.com
Ansøgningsfrist: 15. juni 2025. Vi ser frem til at modtage din ansøgning snarest, da vi løbende afholder samtaler
Om WSP
WSP er en af verdens førende rådgivningsvirksomheder, der forener sin ingeniør-, rådgivnings- og videnskabsbaserede ekspertise for at forme fællesskaber til gavn for menneskeheden. Fra en lokal begyndelse til en verdensomspændende tilstedeværelse opererer WSP i dag i over 50 lande og beskæftiger ca. 73.000 medarbejdere, kendt som Visioneers. Sammen skaber de banebrydende løsninger og leverer innovative projekter på tværs af sektorer: Transport & infrastruktur, byggeri, miljø, vand, energi samt minedrift. WSP er børsnoteret på Toronto Stock Exchange (TSX:WSP).
#LI-FM2
- Department
- Transport & Infrastructure
- Lokationer
- Viby, Esbjerg, Odense
- Status for fjernarbejde
- Midlertidig remote
- Ansættelsestype
- Fuldtid
Ingeniør til Forsyning & Anlægsteknik
Indlæser ansøgningsskema
Arbejder du allerede hos WSP Denmark?
Lad os rekruttere sammen og finde din næste kollega.