Projektleder / Projekteringsleder til Klimatilpasning & Byudvikling
Vi søger en erfaren projekt- og projekteringsleder til vores kontor i Høje Taastrup. Du skal hjælpe vores kunder med at imødegå deres behov med realiserbare projekter og løse dem sammen dine nye kollegaer i afdelingen Klimatilpasning og Byudvikling.
Mange af vores projekter har stor faglig bredde og har projektdeltagere fra flere afdelinger med ekspertise indenfor bla. byggeri, forsynings- og anlægsteknik, trafik, natur og miljø, vandløb og hydrometri og meget meget mere.
Hos WSP bliver du en del af en af verdens førende rådgivningsvirksomheder, hvor vi arbejder for at fremtidssikre vores byer og miljø. Vi anvender vores innovationsprogram Future Ready til at designe til fremtiden og indarbejde udviklingstendenser inden for klima, samfund, teknologi og ressourcer i vores projekter. Du får adgang til internationale eksperter og faglige netværk, hvor vi samarbejder på tværs af fagligheder og geografiske skel for at løse opgaverne bedst muligt.
Om stillingen
Du bliver en del af vores afdeling for Klimatilpasning og Byudvikling som består af over 50 kollegaer, der har stor faglig bredde inden for bl.a. planlægning, hydrauliske beregninger, landskabsarkitektur, anlægsingeniørkunst, biodiversitet, driftsplanlægning og meget andet. Afdelingen har kontor i både Høje Taastrup, Odense og Århus, og er kendetegnet ved en høj grad af tværfagligt samarbejde og stor faglig nysgerrighed. Vi arbejder med en bred vifte af projekter, som bl.a. omfatter regnvandshåndtering, stormflodssikring og kystbeskyttelse, synergiprojekter i urbane miljøer, landskabs- og naturprojekter samt byggemodninger.
Du kan se mere om, hvad vi arbejder med her:
Klimatilpasning og byudvikling | WSP
(12) WSP i Danmark - Klimatilpasning & Byudvikling: Overview | LinkedIn
Dine opgaver
I WSP vil vi gerne give dig opgaver, der er med til at udvikle dig professionelt og personligt, men du er ikke alene om dem. Vi arbejder sammen og hjælper hinanden. Dine opgaver kan f.eks.være:
- Projektledelse af anlægs-, landskabs- og regnvandshåndteringsprojekter.
- Projekteringsledelse af anlægs-, landskabs- og regnvandshåndteringsprojekter.
- At udvikle vores kunders problemer til projekter vi kan løse.
- At fremme gode projektsamarbejder med vores kunder og andre projektparter.
Dine færdigheder og kompetencer
Kompetenceudvikling bliver en naturlig del af hverdagen gennem sparring med kolleger og løbende erfaring fra projekter. Vi forestiller os, at du vil passe rigtig godt til jobbet, hvis du kan nikke genkendende til følgende:
- Du har en relevant uddannelse inden for opgaveområdet, fx landskabsarkitekt, bygningsingeniør eller lignende.
- Du har erfaring med landskabsprojekter, regnvandshåndtering og anlægsprojekter.
- Du har erfaring med projektledelse og /eller projekteringsledelse fra projekter, hvor der arbejdes på tværs af fagligheder.
- Du lægger vægt på god kommunikation og formidling af fagligt komplekst stof på dansk.
- Du er samarbejdsorienteret og ansvarsbevidst, brænder for at arbejde i teams med tæt kontakt til dine kollegaer, kunder og andre projektparter.
Vi ser gerne, at du har bred erfaring som projektleder og/eller projekteringsleder med rådgivning indenfor klimatilpasning og/eller byudvikling hos fx andre rådgivere, kommuner og eller forsyningsselskaber. Du må meget gerne have en landskabsarkitekt- eller ingeniørbaggrund eller anden relevant baggrund og have arbejdet med tværfaglige regnvandshåndteringsprojekter eller anlægs- og landskabsprojekter.
Hvad hvis du kunne arbejde i en verden fuld af muligheder?
Med WSP får du en arbejdsplads med fokus på både professionel og personlig vækst. For vi ved, at arbejdet ikke er alt. Vi lægger stor vægt på, at der også er plads til familie, venner, fritidsinteresser – og til dig selv. Derfor tilbyder vi fleksibilitet i forhold til hjemmearbejde og arbejdstider, så du kan tilpasse dit arbejdsliv til dit liv.
Vi prioriterer et godt arbejdsmiljø og en stærk social dimension i vores arbejdsliv. Vores medarbejderforeninger arrangerer velbesøgte sociale aktiviteter, og vi har en god kantine med mulighed for to-go aftensmad og på flere lokationer er der massageordning. Vi har et bredt udvalg af personalegoder i WSP, herunder blandt andet pensionsordning, sundhedsforsikring, kantineordning, gratis parkering, kontortræning og aktiekøbsprogram.
Det er vigtigt for os, at du er glad for at gå på arbejde. Vi stræber efter at skabe en venlig og inkluderende kultur med respekt for hinanden og vi værdsætter mangfoldighed og arbejder aktivt for ligestilling. Hos WSP er fleksibilitet kernen i, hvordan vi arbejder. Vi tilbyder udvikling af vores medarbejdere på både interne og eksterne forløb.
Sådan ansøger du
Send os dit CV med en motiveret ansøgning og relevante dokumenter via vores portal. Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Carsten Oscar Rosted Petersen på +45 40178921,
eller via mail på carsten.rosted@wsp.com
Om WSP
WSP er en af verdens førende rådgivningsvirksomheder, der forener sin ingeniør-, rådgivnings- og videnskabsbaserede ekspertise for at forme fællesskaber til gavn for menneskeheden. Fra en lokal begyndelse til en verdensomspændende tilstedeværelse opererer WSP i dag i over 50 lande og beskæftiger ca. 73.000 medarbejdere, kendt som Visioneers. Sammen skaber de banebrydende løsninger og leverer innovative projekter på tværs af sektorer: Transport & infrastruktur, byggeri, miljø, vand, energi samt minedrift. WSP er børsnoteret på Toronto Stock Exchange (TSX:WSP).
#LI-FM2
- Department
- Earth & Environment
- Lokationer
- Taastrup
- Status for fjernarbejde
- Delvis remote
Taastrup
Projektleder / Projekteringsleder til Klimatilpasning & Byudvikling
Indlæser ansøgningsskema
Arbejder du allerede hos WSP Denmark?
Lad os rekruttere sammen og finde din næste kollega.