Bygherrerådgiver - Junior/Senior
Hvad hvis du kunne arbejde et sted fuld af muligheder, spændende projekter i en dynamisk organisation?
Vi søger to bygherrerådgivere til vores kontor i Høje Taastrup.
Du vil komme til at arbejde bredt med klassiske bygherrerådgivningsopgaver indenfor strategiudvikling, behovsafdækning, udbudsstrategi, procesdesign, kalkulation, samt etablering af beslutningsgrundlag og meget mere.
I WSP bliver du ansat i en af verdens førende rådgivere, hvor vi arbejder for at fremtidssikre vores byer og miljø. Du bliver en del af vores innovationsprogram Future Ready, som hjælper os med at designe til fremtiden og indarbejde udviklingstendenser inden for klima, samfund, teknologi og ressourcer i vores projekter.
Hos os får du adgang til internationale eksperter og faglige netværk, hvor vi arbejder sammen på tværs af fagligheder og geografiske skel for at løse opgaverne bedst muligt til gavn for vores kunder og samfundet.
Dit team
Du bliver en del af vores afdeling for strategisk bygherrerådgivning, hvor der er 11 gode og erfarne kollegaer, som arbejder med alle faser i projekter, bl.a., udbud, bæredygtighed og Cost Management. Vi samarbejder på tværs af divisioner og sektioner
Afdelingen er under udbygning og netop nu rekrutterer vi dygtige bygherrerådgivere som kan være med til at udvikle, lede og drive flere forskellige projekter og organisationen. WSP har en særdeles stærk pipeline af projekter, og organisationen har derfor behov for yderligere profiler der kan drive spændende projekter på tværs af Danmark
Du kan se mere om, hvad vi arbejder med inden for byggeri her: Byggeri
Dine opgaver
I WSP vil vi gerne give dig opgaver, der er med til at udvikle dig professionelt og personligt, men du er ikke alene om dem. Vi arbejder sammen og hjælper hinanden.
Dine opgaver vil bl.a. omfatte:
- Samarbejde med gode kolleger i dynamiske projektteams
- Nybyggeri og transformation, projektudvikling af eksisterende bygninger og byggemodning
- Cost Management og IKT
- Offentligt og privat udbud, monitorering, stadevurdering, aflevering og ibrugtagning
Dine færdigheder og kompetencer
Kompetenceudvikling bliver en naturlig del af hverdagen gennem sparring med kolleger og løbende erfaring fra projekter. Vi forestiller os, at du vil passe rigtig godt til jobbet, hvis du kan nikke genkendende til følgende:
- Erfaring og nysgerrighed indenfor ledelse af support til projekter i bred forstand
- Erfaring og indsigt i byggeriets processer, bygherre og entreprenørsamarbejder
- Kendskab/interesse i kalkulation, budgetlægning og Cost Management i byggeriet
- Evnen til at drive processer med god dialog og samarbejde
- Kommunikation, koordinering er naturligt for dig
Hvad hvis du kunne arbejde i en verden fuld af muligheder?
Med WSP får du en arbejdsplads med fokus på både professionel og personlig vækst. For vi ved, at arbejdet ikke er alt. Vi lægger stor vægt på, at der også er plads til familie, venner, fritidsinteresser – og til dig selv. Derfor tilbyder vi fleksibilitet i forhold til hjemmearbejde og arbejdstider, så du kan tilpasse dit arbejdsliv til dit liv.
Vi prioriterer et godt arbejdsmiljø og en stærk social dimension i vores arbejdsliv. Vores medarbejderforeninger arrangerer velbesøgte sociale aktiviteter, og vi har en god kantine med mulighed for to-go aftensmad og på flere lokationer er der massageordning. Vi har et bredt udvalg af personalegoder i WSP, herunder blandt andet pensionsordning, sundhedsforsikring og aktiekøbsprogram.
Det er vigtigt for os, at du er glad for at gå på arbejde. Vi stræber efter at skabe en venlig og inkluderende kultur med respekt for hinanden og vi værdsætter mangfoldighed og arbejder aktivt for ligestilling. Hos WSP er fleksibilitet kernen i, hvordan vi arbejder.
Sådan ansøger du
Send os dit CV med en motiveret ansøgning og relevante dokumenter. Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Mikael Sterr Sørensen på tlf. 2672 2606 eller via mail på mikael.sorensen@wsp.com.
Ansøgningsfrist: Vi ser frem til at modtage din ansøgning snarest, da vi løbende afholder samtaler
Om WSP
WSP er en af verdens førende rådgivningsvirksomheder, og det er vores formål at fremtidssikre vores byer og miljø. Vi leverer strategisk og teknisk rådgivning til vores kunder inden for transport, infrastruktur, miljø, klima, bæredygtighed, vand, byggeri, energi og minedrift. I en kultur kendetegnet ved innovation, integritet og inklusion står vores 73.300 medarbejdere over hele verden sammen om at sætte et positivt og langvarigt aftryk på vores samfund og omgivelser. I Danmark er vi ca. 550 medarbejdere.
#WeAreWSP
#LI-FM1
- Lokationer
- Taastrup
- Remote-muligheder
- Delvis remote
- Ansættelsestype
- Fuldtid
Taastrup
Om WSP Denmark
WSP er en af verdens førende rådgivningsvirksomheder, og det er vores formål at fremtidssikre vores byer og miljø. Vi leverer strategisk og teknisk rådgivning til vores kunder inden for transport, infrastruktur, miljø, klima, bæredygtighed, vand, byggeri, energi og minedrift. I en kultur kendetegnet ved innovation, integritet og inklusion står vores 73.300 medarbejdere over hele verden sammen om at sætte et positivt og langvarigt aftryk på vores samfund og omgivelser. I Danmark er vi ca. 550 medarbejdere.
Bygherrerådgiver - Junior/Senior
Indlæser ansøgningsskema
Arbejder du allerede hos WSP Denmark?
Lad os rekruttere sammen og finde din næste kollega.